KERTEMINDE VANDSKIKLUB

Prøv Vandski
Har du lyst til at prøve en tur på vandski er du meget velkommen til at kontakte Kerteminde Vandski Klub på tlf. 26 83 41 44.
"På alle tidspunkter hvor vejret er roligt og godt", er en god ledetråd for hvornår der er åbent i klubben. Man "går" ikke til vandski, men træner flere gange om ugen, hvor tid og mulighed tillader det. Medlemskab af klubben giver nemlig adgang til træning på, alle tidspunkter, alle dage i ugen.
Når der er medlemmer i klubben, er interesserede således velkomne til at komme og få en snak om klubben, og er der folk på vandet, er der måske også mulighed for en tur. Endeligt er der muligheden for at aftale noget med en bådfører.
Onsdag og torsdag eftermiddag er der fast juniortræning - her er det godt at møde op, og snakke med nogen om mulighederne for de unge op til 18 år.
Det er ikke sikkert, der er tid til en tur, men så kan man måske få aftalt, hvornår der så er tid.Herunder kan du se, hvornår båden eller huset er booket til et eller andet. Er båden optaget, kan man ikke forvente at komme ud og stå ved bare at møde op. Er kun huset optaget er der stadig mulighed for at stå vandski.
Se på vores webcam om båden hænger på sin plads eller om den er ude at sejle.
Faste bådvagter
Der er faste bådvagter tirsdag kl. 17.00 - 20.00.
Pris
Turen koster 200.- kr. og varer ca. 12 - 15 min. Det eneste du skal tage med er badetøj og håndklæde, klubben har et fornuftigt udvalg af våddragter, veste og ski.
Indmeldelse
Indmeldelse sker ved at møde op i KVK, hvor du samtidig kan udfylde børneattest samt købe dit turkort.
Lær at stå på vandski!
I alle landets vandskiklubber er medlemmerne gode til at lære fra sig. Udfordringen bliver altså til en god oplevelse, idet at 99,9 % lærer at STÅ på vandski.
Kerteminde Vandskiklub har meget dygtige og kompetente bådførere og trænere. Vi råder over en 'bom', placeret på siden af båden. En 'bom' er en lang stang, hvor den person der skal lære at stå på vandski først placeres / holder fast. På denne måde kan instruktøren i båden være i konstant kontakt med personen, samtidig med at denne har meget lettere ved at holde balancen. Samtidig giver denne metode en stor selvtillid, således det at stå med line efter båden ikke føles svært.
I modsætning til mange andre sportsgrene 'går' du ikke til vandski, men er 'medlem' af en vandskiklub. Dette betyder, at du ikke er låst til en bestemt træningstid /-dag, men altid kan komme i det tidsrum klubben er åben. Der er dog fælles træningsdage / aftener med fast træner.
Juniortræning (fra 5 år – 20 år) har faste trænere/ og bådfårere. Når du starter på vandski er det første mål, at komme op på skien og rette positionen til, så du står roligt og afslappet. Når det føles rart begynder du at krydse bådens kølvand. Vi kalder kølvandet for bådens 'wake'. Når du har mod på det, kan du prøve at smide den ene ski, og således stå på en ski. Igen skal positionen rettes til osv. Dette er starten til disciplinen slalom.
Kerteminde Vandskiklub råder over en del klubudstyr til disciplinerne: Slalom, trick og wakeboard. Så har du lyst til at prøve kræfter med vandski under betryggende rammer, er du velkommen til en kop kaffe og en snak om dine muligheder.